Velkommen! Tak, fordi du besøger et websted, som ejes og drives af Avanos Medical, Inc. (sammen med dennes datterselskaber og tilknyttede selskaber, herefter omtalt som “Avanos”, “vi”, “vores” eller “os”). Avanos er en medicoteknisk virksomhed, der har fokus på at fremme sundhed og sundhedspleje ved at forebygge infektioner, lindre smerter og fremskynde patienternes restitution. Vi anerkender, hvor vigtigt det er at beskytte dine personoplysninger, og bestræber os på at behandle dem ansvarligt og i overensstemmelse med de gældende love om databeskyttelse. Denne meddelelse om databeskyttelse gælder for personoplysninger, som vi indhenter eller indsamler fra eller om personer, der bruger vores websted www.avanos.dk og vores øvrige tilknyttede websteder, værktøjer, applikationer eller apps (herefter kaldet “webstedet” under ét). Vi kan afgive yderligere eller mere specifikke oplysninger om indsamling, brug eller anden behandling af personoplysninger, der indhentes i forbindelse med brug af et bestemt websted, eller som er tilknyttet et specifikt produkt eller en specifik ydelse. Formålet med denne meddelelse om databeskyttelse er at oplyse dig om, hvordan vi indsamler, bruger, videregiver og på anden måde behandler dine personoplysninger, og om de valgmuligheder, du har i forhold til indsamling, brug og videregivelse af de oplysninger, du selv vælger at afgive til os, eller som vi indsamler passivt, når du bruger webstedet. Når du går ind på eller bruger webstedet, erkender du, at du har læst denne meddelelse om databeskyttelse og forstår dens indhold. Din brug af webstedet er underlagt denne meddelelse om databeskyttelse og eventuelle gældende vilkår og betingelser.
Personoplysninger, som Avanos indsamler
Avanos indsamler personoplysninger om dig på forskellige måder. Nedenfor er angivet en række eksempler på forskellige typer personoplysninger, der kan blive indsamlet. Hvilke specifikke personoplysninger der indsamles, afhænger af, hvilket websted du bruger.
- Registrerings- og kontooplysninger:
- Du kan klikke dig rundt på webstedet uden at afgive direkte identifikatorer såsom navn, e-mailadresse, telefonnummer, mobilnummer eller postadresse til os.
- Hvis du vil oprette en konto eller profil på webstedet, skal du afgive personoplysninger til os, herunder følgende:
- Kontaktoplysninger (såsom navn, e-mailadresse, postadresse og telefonnummer).
- Betalingsoplysninger (herunder betalingskortnumre, faktureringsadresse og bankkontooplysninger), hvor dette er relevant.
- Loginoplysninger til din konto (f.eks. brugernavn og adgangskode).
- Oplysninger til besvarelse af dine forespørgsler: Du kan også afgive dine personoplysninger for at tilmelde dig vores nyhedsbrev og anden kommunikation. Du har mulighed for at vælge, hvordan og hvornår du vil modtage disse nyhedsbreve og anden kommunikation, ved at følge anvisningerne på webstedet.
- Oplysninger, du lægger ud på webstedet: Du kan afgive oplysninger til os om dine holdninger og anmeldelser af produkter.
- Oplysninger fra andre kilder: De oplysninger, vi indsamler, kan blive kombineret med oplysninger fra eksterne registre (f.eks. demografiske oplysninger, navigationsoplysninger, marketingoplysninger og/eller supplerende kontaktoplysninger), som vi har indhentet i overensstemmelse med loven.
- Mobiloplysninger: Vi kan indsamle yderligere oplysninger fra dig, hvis du bruger webstedet via en mobil enhed (f.eks. din unikke udstyrsidentifikationskode, din enheds operativsystem, mobilselskabet for din telefon, lokalisering eller GPS-/geolokalisering).
- Geolokaliseringsoplysninger: Når du besøger webstedet, kan vi indsamle geolokaliseringsoplysninger for at kunne tilbyde visse stedsbaserede ydelser, som du anmoder om (f.eks. kort).
- Tekniske oplysninger om brug af webstedet: Når du besøger webstedet, indsamler vi brugsoplysninger, der sendes til os fra din computer, din mobile enhed eller andet adgangsudstyr og fortæller os, hvordan du bruger webstedet (“brugsoplysninger”). Vi anvender sporingsteknologi – såsom cookies (herunder cookies, der lagres i HTML5), webbeacons/GIF’er, integrerede scripts, e-tags/cachebrowsere – til indsamling af brugsoplysninger, købshistorik og historik for brug af produkter. Vi kan også indsamle adgangskodeoplysninger fra dig, når du logger ind, samt computer- og forbindelsesoplysninger. Ved nogle af dine besøg på webstedet kan vi anvende softwareværktøjer til måling og indsamling af sessionsoplysninger, herunder sidens svartider, downloadfejl, den tid, der bruges på visse sider, samt oplysninger om sideinteraktion. Yderligere oplysninger om brugen af cookies og lignende teknologier på webstedet kan findes i vores politik om cookies og sporingsteknologier.
- Oplysninger om børn: Det er ikke Avanos’ hensigt, at webstedet eller dele heraf skal tilgås eller bruges af børn under 13 år. Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra brugere i denne aldersgruppe via vores websteder, applikationer, ydelser eller værktøjer. Hvis du er forælder til eller værge for et barn under 13 år og mener, at vi ved en fejl har indsamlet oplysninger om dit barn, eller hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om vores praksis i forhold til børn, bedes du kontakte os på dataprotection@avanos.com, og vi vil omgående besvare din henvendelse.
Hvordan og til hvilke formål anvender Avanos personoplysninger?
Vi anvender de indsamlede personoplysninger til forskellige formål. De formål, hvortil vi anvender alle andre personoplysninger, du selv vælger at afgive til os, når du bruger webstedet, eller som vi passivt indsamler, når du bruger webstedet, er blandt andet følgende:
- Webstedets drift: Vi anvender personoplysninger med det formål at: (i) besvare dine forespørgsler, (ii) yde kundeservice (f.eks. løse tvister eller problemer med din konto/profil eller webstedet), (iii) gøre din oplevelse personlig ved at vise indhold på webstedet, herunder målrettede annoncer, som vi mener kan have interesse for dig, (iv) forbedre webstedet, (v) give dig oplysninger om din konto og (vi) give dig en sikker, effektiv og individuelt tilpasset oplevelse.
- Levering af produkter og ydelser: Vi anvender personoplysninger med det formål at: (i) stille vores produkter, ydelser og ressourcer til rådighed for dig, (ii) oprette og administrere din konto/dine konti, (iii) gøre det muligt for dig at bestille og købe produkter og ydelser, (iv) opkræve og behandle betalinger og udføre transaktioner, (v) tilmelde dig programmer, som du eller din sundhedsudbyder anmoder om, og (vi) give dig oplysninger om efteruddannelser og give dig studiepoint for disse uddannelser.
- Kommunikation med dig: De oplysninger, vi har indsamlet fra dig, anvender vi med det formål at: kontakte dig, administrere din konto/dine konti på webstedet, respektere dine angivne kommunikationspræferencer, levere øvrige ønskede ydelser til dig (som beskrevet, da vi indsamlede oplysningerne fra dig) og sende dig markedsføring, nyhedsbreve og anden kommunikation, du har anmodet om, besvare dine spørgsmål eller forespørgsler eller kontakte dig i forbindelse med andre lovlige formål.
- Analyse og aggregering af ikke-personlige oplysninger: Vi anvender aggregerede oplysninger om vores brugere og ikke-personlige oplysninger med det formål at analysere webstedet og brugeradfærden og udarbejde aggregerede rapporter om denne adfærd.
- Forebyggelse af svindel: Vi anvender oplysninger indsamlet fra webstedet med det formål at forebygge, opdage og undersøge tilfælde af svindel, sikkerhedsbrud samt potentielt forbudte eller ulovlige aktiviteter, håndhæve alle gældende vilkår og betingelser og i øvrigt administrere vores forretning.
Når du bruger webstedet på en mobil enhed, kan vi desuden anvende de indsamlede oplysninger til de formål, som fremgår af denne meddelelse om databeskyttelse. Vi kan også anvende disse oplysninger med det formål at levere stedsbaserede ydelser til dig, såsom annoncer, søgeresultater og andet personligt tilpasset indhold.
Hvornår videregiver vi personoplysninger?
Vi respekterer vigtigheden af dit privatliv. Vi sælger ikke dine personoplysninger til markedsføringsvirksomheder uden for Avanos uden dit samtykke. Generelt kan vi videregive dine oplysninger med det formål at muliggøre leveringen af vores produkter, ydelser og kommunikation med kunder, herunder følgende:
- Virksomheder i Avanos-koncernen: Vi kan videregive de oplysninger, vi indsamler om dig, til virksomheder i Avanos-koncernen, deres og vores tilknyttede selskaber og datterselskaber samt eksterne leverandører. Oplysningerne kan blive videregivet med det formål at: (i) levere fælles indhold og vores ydelser (f.eks. registrering, transaktioner, analyser og kundesupport), (ii) medvirke til at opdage og forebygge potentielt ulovlige handlinger, overtrædelser af vores politikker, svindel og/eller brud på datasikkerheden samt (iii) bedre kunne træffe beslutninger vedrørende vores eller en tredjeparts produkter, websteder, applikationer, ydelser, værktøjer og kommunikation. Virksomhederne i vores koncern anvender disse oplysninger til at sende dig markedsføringsmeddelelser, og du har mulighed for at træffe visse valg i forhold til disse e-mailmeddelelser.
- Serviceudbydere og andre tredjeparter: Vi videregiver personoplysninger til serviceudbydere, som i henhold til kontrakt hjælper os med vores forretningsaktiviteter (herunder f.eks. bedrageriundersøgelser, annoncering, webstedanalyse og drift).
- Retshåndhævende myndigheder og politiet: Vi kan videregive personoplysninger til politiet, statslige organer eller bemyndigede tredjeparter som følge af en bekræftet anmodning i forbindelse med en strafferetlig efterforskning, påstået ulovlig aktivitet eller enhver anden aktivitet, der kan udsætte os, dig eller en anden Avanos-bruger for et juridisk ansvar. I den henseende kan vi videregive dine oplysninger til tredjeparter som følge af en stævning, i forbindelse med en anden retslig proces og/eller i overensstemmelse med loven. I sådanne tilfælde videregiver vi kun oplysninger, som er relevante og nødvendige for efterforskningen eller undersøgelsen, såsom navn, by, stat, postnummer, telefonnummer, e-mailadresse, bruger-ID-historik, IP-adresse, klager om svindel og alt, hvad vi i øvrigt finder relevant i forhold til efterforskningen.
- Kontrolskift eller omorganisering: Hvis vi beslutter os for at sælge, opkøbe, fusionere eller på anden måde omorganisere vores forretninger i nogle lande, kan en sådan transaktion indebære videregivelse af personoplysninger til potentielle eller reelle købere eller modtagelse af sådanne oplysninger fra sælgere. Det er vores praksis at sørge for passende beskyttelse af personoplysninger ved disse typer transaktioner.
- Virksomheder i app-industrien: Hvis du bruger webstedet via en mobil enhed, kan vi også videregive dine oplysninger til operatører, operativsystemer og platforme.
- Andre entiteter, med dit samtykke: Vi videregiver personoplysninger til andre tredjeparter, som du udtrykkeligt beder os om at sende dine oplysninger til (eller som du bliver udtrykkeligt underrettet om og giver dit samtykke til, når du anvender en specifik ydelse). På webstedet kan du have mulighed for at udtrykke interesse for eller tilmelde dig andre ydelser. Gør du dette, videregiver vi oplysninger om dig til de pågældende tredjeparter eller til parter, der arbejder på deres vegne, for at behandle din anmodning.
Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er underlagt EU’s generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), sikrer vi, når vi anvender eller videregiver personoplysninger, at vi har defineret et retsgrundlag for den pågældende behandling. Når vi angiver, at vi anvender dine personoplysninger i forbindelse med en anmodning, ordre, transaktion eller aftale (eller som forberedelse hertil) eller med det formål at levere ydelser til dig, som du har anmodet om (såsom brug af webstedet), gør vi dette, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig.
Når vi angiver, at vi anvender personoplysninger i forbindelse med forbedring, udvikling eller markedsføring af vores produkter og ydelser, af sikkerhedsmæssige årsager eller for at opfylde lovgivningskrav, ud over i forbindelse med din aftale eller anmodning, og når disse personoplysninger er underlagt GDPR, gør vi dette på baggrund af vores (eller en tredjeparts) legitime interesser eller med dit samtykke, alt efter omstændighederne.
Internationale dataoverførsler
Avanos har hovedkontor i USA og har aktiviteter, forretningsenheder og serviceudbydere i USA og i hele verden. Nogle lande har indført restriktioner for overførsel af personoplysninger, og i den forbindelse træffer Avanos forskellige foranstaltninger, herunder de godkendte standardkontraktbestemmelser i henhold til EU’s databeskyttelsesdirektiv 95/46/EF.
De personoplysninger, vi indsamler i henhold til denne meddelelse om databeskyttelse, kan blive overført til lande uden for dit eget land med henblik på opbevaring eller behandling, og disse lande kan tilbyde et andet niveau for databeskyttelse end det, der gælder i dit land.
Opbevaring af personoplysninger
Avanos opbevarer de personoplysninger, som indsamles i henhold til denne meddelelse om databeskyttelse, så længe det er nødvendigt til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne behandles (som beskrevet i denne meddelelse om databeskyttelse). Vi opbevarer også personoplysninger indsamlet i henhold til denne meddelelse om databeskyttelse med henblik på at overholde juridiske og lovgivningsmæssige krav, håndtere tvister samt fremsætte, udøve eller forsvare os mod retskrav i de lande, hvor vi er aktive.
Sådan kan du kontakte os
Hvis du har et spørgsmål vedrørende denne erklæring om databeskyttelse, bedes du kontakte os pr. e-mail på dataprotection@avanos.com. Din meddelelse videresendes til en relevant person i Avanos Data Privacy Team, f.eks. en af de databeskyttelsesansvarlige eller et medlem af deres team.
Når det gælder GDPR, er den dataansvarlige for dine personoplysninger Avanos Medical, 5405 Windward Parkway, Alpharetta, GA, USA. Vores repræsentant i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er Avanos Belgium BVBA (EMEA), Aramis Building, Leonardo Da Vincilaan 1,1930 Zaventem, Belgien.
Den registreredes rettigheder
Du kan anmode om at få indsigt i, opdatere eller rette dine personoplysninger. Du har også ret til at træffe visse valg vedrørende direkte markedsføring.
Øvrige rettigheder, hvor personoplysningerne er underlagt GDPR:
- Hvis behandlingen af dine personoplysninger er underlagt GDPR, og dine personoplysninger behandles på baggrund af legitime interesser, har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen på baggrund af din særlige situation.
- Hvis behandlingen af dine personoplysninger er underlagt GDPR, har du også visse rettigheder til at anmode om at få dine personoplysninger slettet, ret til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses, og ret til at bede om overførsel af dine personoplysninger.
- Du kan gøre disse rettigheder gældende (og fremsætte ovenstående anmodninger) ved at skrive til os på dataprotection@avanos.com. Du bedes anføre “GDPR Privacy Rights” i din anmodning samt angive dit navn, dit land/område og tilstrækkeligt med oplysninger til, at vi kan besvare din henvendelse.
Ret til at indgive klage
Hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger ikke overholder de gældende love om databeskyttelse, kan du indgive en klage ved at skrive til os på dataprotection@avanos.com.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er underlagt GDPR, kan du også indgive en klage ved at kontakte de relevante databeskyttelsesmyndigheder i EU: http://ec.europa.eu/justice/article-29/structure/data-protection-authorities/index_en.htm.
Eksterne websteder
Webstedet kan indeholde links til andre websteder som en hjælp til dig og til din information. Disse websteder kan være drevet af virksomheder, som ikke er tilknyttet Avanos. Vi er ikke ansvarlige for indholdet, den anvendte databeskyttelsespraksis eller brugen af de websteder, der linkes til eller fra på vores websted.
Meddelelse om opdateringer
Fra tid til anden kan vi opdatere denne meddelelse om databeskyttelse. Hvis vi foretager væsentlige ændringer i denne meddelelse om databeskyttelse, gør vi opmærksom på dette via vores websted eller på anden måde, så du har mulighed for at gennemse ændringerne. Hvis du har indvendinger mod ændringerne, kan du lukke din konto. Ved at fortsætte din brug af webstedet, efter at vi har offentliggjort eller sendt en meddelelse vedrørende vores ændringer i denne meddelelse om databeskyttelse, accepterer du, at indsamling, brug og videregivelse af dine personoplysninger er underlagt den opdaterede meddelelse om databeskyttelse.